Har Socialdemokratiet glemt de unge og børnefamilierne - der er Danmarks fremtid?
Det kunne det godt tyde på, når man ser på gennemsnitsalderen på dem, der stemmer på partiet og alderen på medlemmerne. Partiet risikerer at bogstaveligt talt at uddø.
Det er derfor på tide at partiet begynder at tage de yngre generationer alvorlig
og medvirker til at udvikle en moderne familiepolitik. Som det ser ud nu, virker det som om partiet ikke følger med tiden.
Trine Bramsen har ganske vist medvirket til at redigere og skrive i bogen
"Sådan gør vi det lidt bedre", med mange gode ideer - men hvor spørgsmålet om arbejdstid ikke rigtigt berøres.
Så nej - jeg har ikke 12 minutter
og jeg har aldrig været stolt over at hente mine børn som de sidste i børnehaven.
Vi kan starte med at sætte den ugentlige arbejdstid ned, således at 35 timers ugentlig arbejdstid i fremtiden bliver "fuld tid"
(Hvis det sker gradvist fx over en eller to overenskomstperioder, som det er sket tidligere, vil de organisationer, der skal tilpasse sig dette også kunne følge med)
Ole Terkelsen, far og bedstefar, læge og tillidsmand
- Medlem af og aktiv i Socialdemokratiet
- Stiller op til regionsrådetsvalget til Region Østdanmark
- Og mener i øvrigt at ansatte i regionen skal have mulighed for at kunne gå på deltid, hvis de ønsker det